fredag den 19. marts 2010

Ørkentur... så bliver man ikke sejere :)





Så blev det tid til at opleve lidt af den israelske natur - ørkenen. Nærmere bestemt Makhtesh Ramon ørkenen. I mandags (d. 15/3) drog vi, sammen med 8 andre danske volontører og den danske præst Jacob fra Jerusalem, ud i ørkenens store vilde natur. Vi var meget forventningsfulde til det, der måtte vente sig - nogle mere nervøse for de store ulve og klamme hyæner end andre :)

Men hvor blev det bare en alletiders tur på flere måder. Den første dag var vi fulde af engergi - ihvertfald de første par km :) Det var en meget hård dag op og ned af bjerge og dale og underlaget var ind imellem meget usikkert pga de store sten. Ørkenen her i Israel består nemlig mest af sten og ikke så meget fint sand, som man måske mest forbiner ordet ørken med. Men vi nåede trætte og stolte frem til vores lejr, hvor vi fik lavet mad over trangia og fik startet en fint bål. Det var hundekoldt den aftenen og alligevel valgte Martin og et par stykker andre at sove udenfor (Det forstår man jo ikke helt, når man har et udemærket telt, man kan ligge trygt inde i :))

Dag 2 startede med noget ømme fødder og jeg må indrømme, at jeg var MEGET tæt på at sige "Pyt gå videre uden mig, jeg går tilbage til bilen og venter der"... grundet mine efterhånden store vabler og meget blå storetånegl. Men jeg fik nogle super gode smertestillende og så var jeg ellers klar igen. Og hvor var jeg glad for at jeg gik med videre... det var helt fantastisk natur og vidunderlig udsigt vi fik at se. Endnu smukkere end dagen før. Her fik vi nogle min. til at finde ro og give tankerne lov til at slippe løs - hvor tænker man godt, når det eneste, der er omkring en er ørkenen og stilhed. Vi slog lejr et andet og hyggeligere sted end aftenen før og her blev der igen lavet mad og snakket og stegt skumfiduser rundt om bålet.

Sidste dag stod den så på den helt store bjergbestigningen. Ej men I drømmer ikke om, så stejlt det bjerg var. Jeg får står stadig helt højdeskræk ved tanken om, hvor langt der var ned. Men vi klarede det alle mand - nogle mere udmattede end andre. Og hold da op, hvor var det også en fed oplevelse. Det eneste man kunne tænke på toppen var: "I did it:)"

Men hold da op, hvor var man også godt brugt, da man endelig kom hen til bilerne igen. Der skulle helt bestemt fyldes op med chokolade, chips og cola på vejen hjem i bilen :)

Det var en helt fantastisk oplevelse, som vi på ingen måder ville ha været foruden. Martin var super sej i ørkenen og hjalp mig lige ekstra, når jeg var ved at løbe tør for overskud. Det var også bare super hyggeligt at lære alle de andre volontøre og Jacob at kende. Dem skal vi nok få endnu mere glæde af under vores ophold. Vi så "desværre" ikke så mange vilde dyr, andet en tre vilde heste og en bille-edderkop, der helt sikkert var et resultat fra en bille og en edderkop, der havde parret :)

Nu er vi så tilbage i Tel Aviv. Vi må konstatere, at vi simpelthen har det godt her -både på hvert vores arbejde og i vores fritid. Det er super skønt. Her i eftermiddag skal vi op ovenpå og fejre Magnus's 5 års fødselsdag sammen med de andre volontøre i huset. Det bliver hyggeligt med en rigtig børnefødselsdag :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar