Børn fra en anden verden
Jeg har i dette indlæg lyst til at fortælle jer lidt mere om mit arbejde med indvandrebørnene, men vil også lige henvise til indlægget fra d. 4 februar ”Nyt om mit arbejde i børnehaverne”, hvor jeg har beskrevet, hvilken forskel der er på de 3 forskellige steder, jeg arbejder.
Mit arbejde/praktik i de to babysittere og i børnehaven fylder rigtig meget af mit ophold her i Israel. Her er det ikke kun arbejdstimerne og forberedelses timerne, jeg tænker på, men lige så meget mødet med nogle børn fra en hel anden verden og med et helt andet liv, end det jeg kender fra Danmark.
Børnene kommer fra lande så som Sudan, Syd Afrika og Filippinerne. Grunden til, at de opholder sig i Israel, er vidt forskellige. Nogle er flygtninge pga. krig, mens andre kommer til landet, fordi forældrene håber på at kunne finde arbejde. Desværre er det ikke let at få arbejde her, så rigtige mange indvandrer er arbejdsløse og er derfor dybt afhængig af hver chance, der byder sig for noget arbejde, også selvom arbejdet er mange timer, med meget ringe løn.
Et andet problem er, at mange af indvandrerne er her illegale, hvilket betyder, at det bliver sværere for dem at få arbejde. På et gadehjørne i nærheden af, hvor jeg arbejder, står alle mændene hver morgen klar i håbet om, at de vil blive samlet op til et stykke endags arbejde.
Grunden til, at jeg beskriver, hvilke økonomiske forhold forældrene har, er, fordi det har stor betydning for de børn, jeg daglig omgås. De fleste forældre har jobs, hvor de arbejder fra 7 om morgenen til 7 om aftenen. Dette får naturligvis betydning for børnene, da de tilbringer næsten alt der vågne-tid i en babysitter sammen med 30-40 andre børn og kun 2 voksne. Forældrenes sene arbejdstimer betyder også, at overskuddet ikke er særlig stort, hvilket ses hos mange af børnene på manglende renhed, at børnene ofte er sultne, når de kommer, at tøjet er for stort, at børnene ihærdigt søger kontakt fra mig og de andre volontører.
Mesila, som er den organisation jeg er ”ansat” af, sørger for at hjælpe og vejlede disse mennesker på flere forskellige måder. De hjælper dem med at finde arbejde, de finder lægehjælp/psykologhjælp til dem, der har behov for dette, de tager imod donation som f.eks. legetøj, bøger, mad og tøj, som de giver ud til, hvor der er brug for det. De sælger tilmed en billigere sygeforsikring til de børn, hvis forældre er her illegalt.
Det kan godt være svært at være vidne til, at børn i så lille en alder (2 mdr –4år), lider så meget nød, når dette ikke er noget, man på samme måde kender til i Danmark. På mange måder kan man mærke og se den forsømmelse, som de hverdag står overfor. De mangler stimulation og kontakt i særlig høj grad. Som studerende/volontør er det svært at ændre på vilkårene og det har derfor i lige så høj grad været mit fokus at gøre en forskel, så længe jeg er her.
Jeg har forsøgt at få samlet lidt penge ind til at købe materialer og legetøj til mit arbejde med børnene. (Jeg er meget taknemlig, og det er børnene også, over det som er blevet givet). Børnenes hverdag består ikke af mange aktiviteter, da ressourcerne ikke er til det. Derfor har det været vigtig for mig at lave en masse ting med børnene. Vi tegner, maler, synger, danser, lave kreative ting til de tomme vægge, hopper, leger med store bolde, bygger klodser, gå ture, laver perler og mange andre ting, som er med til at stimulere og udvikle dem.
Jeg går ofte hjem med et smil på læben for på trods af, at det er omsorgssvigtede børn, som på mange måder har en svær hverdag, så forstår de at værdsætte ting og vise en omsorg, som mange af os andre kunne lære rigtig meget af.
