Hej!! Vi hedder Annette og Martin og skal tilbringe de næste 6 måneder i Tel Aviv i Israel. Annette er ved at uddanne sig til pædagog og skal afholde hendes sidste praktik i en "pirat-institution". Indvandrer i Israel har ikke de bedste kår. Faren bliver ofte sendt tilbage til deres eget land, hvor moren derfor må arbejde længe for at kunne forsørge børnene. Da de ikke har mulighed for at få deres børn i alm. institution, kommer de i de såkaldte "pirat-institutioner". Her er der ofte blot en voksen til 20-30 børn og børnene oplever derfor på mange måder omsorgssvigt.
Martin er ved at uddanne sig til tømrer og tager derfor et halvt års orlog. Han skal være volontontør for Israels Missionen og skal det næste halve år han lave en del praktiske ting ved Immanuelkirken i Jaffo. Præste-/volontørboligen trænger vist til en kærlig hånd.
I det halve år vi har i Jaffo, Tel Aviv, skal vi bo i volontørlejligheden. Dette er vi meget glade for. Vi glæder os rigtig meget til at se, hvad det vil bringe.